Hver torsdag kl. 9 er der en god times studiekreds med sognepræsten - hvor alle er velkomne. Det har hidtil foregået i Magleby Kirke, men grundet vinterens komme og sænkede temperatur i kirken, så er det nu i præstegårdens konfirmandstue. Ingen tilmelding - man kan komme de dage man har tid og lyst. Vi læser den kommende søndags tekst til gudstjenesten og diskuterer derefter sammen, hvad vi hver især får ud af teksten. Tit kommer der uventede diskutioner ud af det, men det gør ikke noget, sålænge vi føler debatten giver os noget. Og det har den gjort hidtil.
Har du lyst til at være med i denne lille ”torsdagsklub” så er du velkommen. Man møder blot op i præstegården torsdag kl. 9. I tilfælde af forfald /sygdom plejer vi at kommunikere pr. mail således, at ingen går forgæves